Høreapparat til alle behov
Hos Sund Hørelse ved vi, at ingen mennesker er ens – heller ikke, når det kommer til hørelse. Derfor er det vigtigt for os at tage udgangspunkt i den enkelte kundes behov, for at finde en høreløsning, der lever op til dine forventninger. Vores løbende dialog danner grobund for, at vi kan finde den helt rigtige løsning til dig, så du har en effektiv hørelse i alle situationer.
Ørehængere el. bag- øret-apparater (BTE)
Meget betjeningsvenlig.
I-øret-apparater
Diskret og betjeningsvenlig.
Dybt-i-øret-apparater (CIC)
Næsten usynlig.
RITE
Næsten usynlig og med stor komfort.
Find disse typer høreapparater hos os:
Vi forhandler et bredt udvalg af forskellige høreapparater, og kan derfor altid finde ét, der imødekommer dine behov. Dine ønsker er altid i centrum for vores professionelle rådgivning, så du får en kompetent vejledning, der bygger på en skræddersyet løsning til dig. Vi forhandler mange forskellige mærker høreapparater fra flere producenter med en lang række indstillinger, alt efter hvad du har brug for. Vi har eksempelvis apparater med de følgende teknologier:
Premium høreapparat:
Denne type høreapparat er designet til at kunne anvendes i meget komplekse lyttesituationer. Det kan eksempelvis være generelt i løbet af hverdagen, men også hvis du ønsker at kunne selektere lyde ved mere støjende arrangementer som familiefester, koncerter og andre forsamlinger. Et premium apparat koster op til 28.000 kr. pr. sæt, når du har modtaget et regionalt tilskud.
Avanceret høreapparat:
Med disse får du et mellemklasseprodukt, der gør det muligt at høre komfortabelt i mindre komplekse situationer. Dette kan være apparatet for dig, hvis du ønsker forbedret hørelse, når du ser TV, befinder dig i større grupper, eller generelt har et større lyttebehov i din hverdag. Her er prisen op til 20.000, – kr. pr. sæt efter et regionalt tilskud.
Essentielt høreapparat:
Et apparat som dette udgør et godt basis plus produkt, der egner sig bedst til at skabe god hørelse for dig, der lever en rolig hverdag. Det betyder, at du kan anvende dette høreapparat, når du ser TV, befinder dig i rolige omgivelser, eller indgår i en samtale med en eller få personer. Efter et regionalt tilbud koster denne type høreapparat op til 10.000, – kr. pr. sæt.
Basis høreapparat:
Et basis høreapparat udgør den billigste høreløsning til dig. Det fungerer godt til dig, der ønsker forbedret hørelse, når du indgår i samtaler med en enkelt eller få personer indendørs. Her er prisen 0,- kr. pr. sæt efter det regionale tilskud.
Trådløst tilbehør til høreapparater
Vi forhandler tilbehør til Oticon, Signia (Siemens), Widex, Starkey og Phonak. Det er muligt at koble dine høreapparater op til andre trådløse lydkilder som din mobiltelefon, din musikafspiller eller dit TV til alle høreapparater. På denne måde får du lyden fra lydkilderne direkte ind i øret ved hjælp af dit høreapparat. Som medlem af ældresagen, har du mulighed for at få 10% rabat på tilbehør til høreapparater. Har du nedsat hørelse og ønsker at vide, hvordan du får høreapparater, så læs mere her.
Gratis batterier til høreapparater
Som dansk statsborger har du ret til gratis batterier til dit høreapparat. Du får dem ved at bestille dem her, https://www.oticon.dk/hearing-aid-users/bestil-batterier. Hos Sund Hørelse hjælper vi dig med at finde frem til den rigtige type batterier.
Har du nedsat hørelse og ønsker at vide hvordan du får høreapparater, så læs med her.
Har du nogle spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, så send gerne en besked til dit lokale hørecenter ved at udfylde denne formular.
Kontaktformular
"*" indikerer påkrævede felter
Ofte stillede spørgsmål om høreapparater
Hvordan får man høreapparat?
Hvis du oplever tegn på nedsat hørelse, starter forløbet typisk med en høretest. Hos Sund Hørelse kan du få en gratis og uforpligtende høretest, hvor vi vurderer din hørelse og rådgiver dig om dine muligheder. Hvis høreapparater er relevante for dig, hjælper vi med valg, tilpasning, prøveperiode og eventuelt tilskud.
Hvad er det bedste høreapparat?
Det bedste høreapparat er det, der passer bedst til din hørelse, din hverdag og dine behov. Nogle har brug for en enkel løsning til rolige samtaler, mens andre har brug for avanceret teknologi til selskaber, arbejde, musik eller baggrundsstøj. Derfor anbefaler vi altid høreapparater ud fra en personlig høretest og samtale.
Hvad koster et høreapparat?
Prisen på et høreapparat afhænger af model, teknologi og dine behov. Der findes både mere enkle høreapparater og mere avancerede løsninger. Hos Sund Hørelse, giver jeg dig rådgivning om både pris, tilskud og prøveperiode, før du beslutter dig.
Hvornår skal man have høreapparat?
Det kan være tid til at få undersøgt hørelsen, hvis du ofte beder andre gentage sig, synes folk mumler, skruer højt op for tv’et, har svært ved at tale i telefon eller hvis det er svært at skille lydene fra hinanden i sociale situationer. En høretest kan give dig svar på, om høreapparater kan hjælpe.
Hvordan virker et høreapparat?
Et høreapparat opfanger lyd med en mikrofon, behandler lyden digitalt og sender den videre til øret via en lille højttaler. Moderne høreapparater kan tilpasses din hørelse og hjælpe med at gøre tale tydeligere i de situationer, hvor du har svært ved at høre.
Hvordan renser man høreapparat?
Et høreapparat bør rengøres forsigtigt og regelmæssigt med det rette udstyr. Undgå vand og almindelige rengøringsmidler. Aftør høreapparatet, fjern synligt snavs og skift filter efter behov. Hos Sund Hørelse viser vi dig, hvordan du passer bedst på dine høreapparater.
Hvorfor hyler mit høreapparat?
Et høreapparat kan hyle, hvis det ikke sidder korrekt, hvis der er for meget ørevoks, hvis øreproppen ikke slutter tæt, eller hvis apparatet skal justeres. Hvis dit høreapparat hyler ofte, bør du få det tjekket og tilpasset.
