Høretab

Høretab er ikke bare høretab – der er forskellige typer af høretab, og årsagen varierer fra type til type. Læs med her for at blive klogere på, hvad begrebet høretab dækker over; hvordan du skal reagere, hvis du mistænker, at du selv lider af høretab, samt hvad du kan gøre for at undgå det. Vi har nemlig samlet fakta, så du kan blive klogere, og ikke mindst skal myten om, at det kun er ældre mennesker, som lider af høretab, aflives med det samme.

Hvem rammes af høretab?

Denne artikel skal først og fremmest aflive myten om, at det kun er ældre mennesker, som lider af høretab – det er langt fra sandt. Nyere tal fortæller, at omkring 800.000 danskere lider af en form for nedsat hørelse, og det gælder både børn, unge, voksne og ældre. Der er flere, som rammes af høretab i dag end førhen, og det hænger til dels sammen med måden, vi lever på i dag.

Hvad er årsagen til høretab?

Der kan være rigtig mange forskellige årsager til, at man lider af høretab. Eksempelvis kan et barn, som har haft mange og hyppige mellemørebetændelser få høretab, ligesom øreoperationer, støjskader, diabetes og visse lægemidler også kan påvirke hørelsen negativt. Især støjskaderne og diabeteslidelsen hører nutiden til og gør, at flere hører dårligt nu end tidligere.

De forskellige typer af høretab

Der er mange forskellige typer af høretab, og man vil typisk være påvirket af det på forskellige måder afhængig af typen. Helt overordnet taler man om det perceptive og det konduktive høretab, hvor det perceptive både kan være arveligt og medfødt, sygdoms- og aldersbetinget samt forårsaget af ulykker. Det konduktive høretab dækker over gener som almindeligt ørevoks, mellemørebetændelse og hul på trommehinden.

Hvordan ved man, at man har nedsat hørelse?

Som ovenstående antyder, har høretab mange forskellige måder at vise sig på. Gælder det om de medfødte eller aldersbetingede typer, er det ikke sikkert, du bemærker dit høretab, idet du enten er født med det eller har vænnet dig til det gradvist, men lider du af høretab på baggrund af støjskader eller en skade, er du garanteret ikke i tvivl.

Hvordan skal jeg reagere over for nedsat hørelse?

Påvirker din nedsatte hørelse dig i hverdagen, eksempelvis i sociale situationer, skal du søge hjælp. Tag kontakt til et hørecenter i nærheden af dig og få dem til at hjælpe dig videre. Processen vil typisk starte med, at de får en idé om dit høretab på baggrund af en række tests, og når det er gjort, vil du få tilbudt den rette hjælp. De fleste problemstillinger kan afhjælpes med høreapparater, som er meget avancerede i dag, og som kan tilpasses langt de fleste mennesker og deres hørelse.

Hvad kan jeg gøre for at undgå høretab?

Nogle former for høretab kan du hverken gøre fra eller til med – det gælder primært de arvelige, medfødte og aldersbetingede. Det du dog kan gøre, er at undgå at høre meget høj musik i dine høretelefoner, undgå at stå tæt på højtaleren til koncerter samt være opmærksom på eventuelle ændringer, så du kan fange et høretab i opløbet.

Kom forbi en af vores høreklinikker i Ballerup, Valby eller Skibby, hvis du vil vide mere om høretab. Vi kører også på hjemmebesøg i Vallensbæk området.

Har du nogle spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, så send gerne en besked til dit lokale hørecenter ved at udfylde denne formular.

Kontaktformular

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Find dit nærmeste hørecenter

Sund Hørelse - Ballerup
Centrumgade 11, 2750 Ballerup

Sund Hørelse - Skibby
Bymidten 18B, 4050 Skibby

Sund Hørelse - Storkøbenhavn
Her kører jeg på hjemmebesøg